Hvis du har en ydelsesspecifik konto, og du sletter din NemKonto, bliver din ydelsesspecifikke konto "ophøjet" til at være din NemKonto. Hvis det sker, skal du aktivere din NemKonto, før du kan modtage udbetalinger til den.
Hvis du ikke vil have, at din ydelsesspecifikke konto kan blive ophøjet til din NemKonto, kan du låse din ydelsesspecifikke konto. En låst konto kan ikke ændres og kan derfor heller ikke ophøjes til NemKonto. Hvis du vil undgå, at en ydelsesspecifik konto bliver gjort til din NemKonto, kan du inden sletningen kontrollere, om den ydelsesspecifikke konto er låst for kontoændringer. Det er kun den offentlige udbetaler, der har oprettet den ydelsesspecifikke konto, der kan låse kontoen for dig.
Du kan se detaljer om en ydelsesspecifik konto ved at vælge menupunktet "Ydelsesspecifikke konti", når du er logget ind på selvbetjeningen. Du kan kun se dette menupunkt, hvis du har én eller flere ydelsesspecifikke konti. Hvis du i forbindelse med sletning af din NemKonto får ophøjet en ydelsesspecifik konto til at være din NemKonto, og du ikke ønsker, at den skal være din NemKonto, kan du slette den igen.