Spørgsmål og svar

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige til borgere og virksomheder bliver overført til deres NemKonto. Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for NemKonto.

Alle borgere og virksomheder i Danmark skal have en NemKonto. En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som man bruger i forvejen. De fleste borgere bruger deres lønkonto som NemKonto. Man skal altså ikke oprette en ny bankkonto.

NemKonto-systemet er en database, som kobler borgerens CPR-nummer eller virksomhedens CVR-, SE eller P-nummer med den bankkonto, som de har valgt, som deres NemKonto.

Den primære indgang for borgere er at ændre og vælge deres NemKonto her på NemKonto.dk under selvbetjening. Virksomheder kan indberette og ændre deres NemKonto hos pengeinstitutterne.

For at benytte selvbetjening skal borgeren benytte sit MitID.

Man skal som myndighed også være i stand til at anvise en NemKonti for borgere og virksomheder.

Ja, der er ingen krav om, at man skal eje sin NemKonto. Så det er for eksempel muligt at have sin ægtefælles konto eller en fælleskonto som NemKonto.

En specifik konto er en konto, der er forskellig fra borgerens eller virksomhedens NemKonto, hvor specifikke ydelser kan udbetales til. Hvis en borger eller virksomhed beder om at få oprettet en specifik konto, kan du foreslå kontooverførsel som alternativ. Hvis borgeren eller virksomheden fortsat insisterer på at få oprettet en specifik konto, er  I som udbetalende myndighed forpligtet til at oprette en.

Specifikke konti er knyttet til den enkelte myndighed og kan derfor kun oprettes hos den myndighed, som udbetaler den pågældende ydelse. 
NemKonto-systemet bestemmer på baggrund af ydelsesarten om en betaling skal ske til NemKontoen eller til en specifik konto.

Når den specifikke konto først er anvist, kan borgeren/virksomheden godt selv slette den specifikke konto eller ændre kontonummeret, så den pågældende ydelse går ind på en anden konto.

Myndigheden har dog mulighed for at låse kontoen for ændringer, hvis borgeren/virksomheden ikke skal have mulighed for at ændre eller slette kontonummeret. I så fald skal man låse kontoen, når man anviser den.

Ja, alle borgere over 18 år, der bor i Danmark og har et CPR-nummer, skal have en NemKonto senest i forbindelse med, at de modtager deres første udbetaling fra det offentlige. Borgere under 18 år, der får udbetalinger fra det offentlige, skal også have en NemKonto.

Det samme gælder alle virksomheder og myndigheder, der har et CVR-nummer eller de få, der kun har SE-nummer. NemKonto-ordningen vedrører således også betalinger mellem offentlige myndigheder.

Fra 1. juli 2006 har foreninger pligt at få et CVR-nummer og en NemKonto, hvis de modtager ydelser eller refusioner fra offentlige myndigheder. Denne pligt følger af Lov om ændring af Lov om offentlige betalinger, som blev vedtaget af Folketinget d. 9. maj 2006.

Foreninger, der har brug for et CVR-nummer, kan selv gratis registrere sig online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på https://erhvervsstyrelsen.dk/. Dette kræver en almindelig digital signatur. I har som myndighed mulighed for at anmode om et CVR-nummer på vegne af en forening, men I har ikke pligt at gøre dette.

Når foreningen er registreret, kan den anvise en NemKonto, som offentlige myndigheder kan anvise fx tilskud til.

Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. 

Ja, alle offentlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at have en NemKonto, som andre offentlige myndigheder kan udbetale til.

Udlandsdanskere har ikke bopæl i Danmark. De har derfor heller ikke pligt til at have en NemKonto. De har dog mulighed for at indberette en NemKonto, men det er den udbetalende myndighed, der afgør, om den vil benytte NemKontoen , og det kan kun ske med borgerens samtykke.

Ja, alle har i princippet ret til at få oprettet en almindelig hævekonto og dermed en NemKonto, idet bankerne skal have en saglig og individuel begrundelse for at afvise en borger. Et eksempel er truende/anstødelig adfærd, mens det ikke er tilstrækkeligt, at man skylder penge. Hvis borgeren er blevet nægtet en konto bør vedkommende få afslaget skriftligt, da pengeinstitutklagenævnet derefter vil kunne vurdere afslaget.

Der er en meget lille gruppe, der af en eller anden grund ikke kan få oprettet en konto i en bank. De må kontakte den myndighed, som de skal have penge fra. Myndigheden har pligt til at udbetale pengene og kan eventuelt hjælpe med at finde en holdbar løsning på problemet.

Det er myndighedernes pligt at sikre, at alle får deres penge. Sanktionen over for borgere og virksomheder, der ikke har anvist en NemKonto, er kun, at de må acceptere, at udbetalingen kan blive forsinket. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 2

Nogle selvejende institutioner er omfattet af NemKonto-ordningen og skal derfor benytte NemKonto-systemet til udbetalinger. Det afhænger af, om institutionen er omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven, eller hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov. Det må derfor afgøres i det enkelte tilfælde.

Der kan udbetales til en virksomhed via virksomhedens CVR-, SE- elle P-numre. Der kan derfor udbetales til underliggende enheder via denne enheds P-nummer.

KMD-udbetaling håndterer P-numre dog undtaget dagpenge.

Foreninger, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder, har fra 1. juli 2007 pligt til at have et CVR-nummer og en NemKonto. Fra 1. marts 2006 er det gratis for foreninger at oprette et CVR-nummer.

Den udbetalende myndighed har dog fortsat pligt til at sikre, at foreningerne modtager deres udbetaling. Det betyder, at myndigheden ikke kan tilbageholde en udbetaling, selvom foreningen ikke har en NemKonto, men foreningen risikerer en forsinket betaling.

Udbetalinger kan ske som komplette betalinger, dvs. en betaling hvor borgerens kontonummer påsættes betalingen.

En betaling til en NemKonto eller en specifik konto i et udenlandsk pengeinstitut vil altid ske i form af en konto-til-konto overførsel. Derfor er det afgørende at have korrekt kendskab til den bankkonto, som pengene skal overføres til.

Selve afviklingen af betalinger til udlandet beror på den indgåede aftale mellem den udbetalende offentlige myndighed og dennes betalingsformidlende pengeinstitut.

Der findes ikke en oversigt over det sæt af aftaler, der måtte foreligge om betalingsafviklingen. Derfor er kun de mere generelle principper for betalingsafvikling beskrevet herunder.

Opmærksomheden henledes på, at det - på grund af veksling og fremsendelse af penge - normalt tager længere tid at overføre penge fra den offentlige myndigheds bankkonto til modtagerens bankkonto i udlandet, end det tager at overføre penge til bankkonti i danske pengeinstitutter. Der er hjemmel til denne forsinkelse i Ændring af lov om offentlige betalinger § 2a.

Ved overførsel til en udenlandsk NemKonto eller specifik konto vil det altid være modtageren, der betaler et eventuelt overførselsgebyr. 
Det forudsættes, at myndighedens bankforbindelse tilvejebringer den valuta, som det udbetalte beløb ønskes anvist i.
Når en offentlig myndighed via NemKonto-systemet sender en anmodning om en betaling til myndighedens betalingsafviklende pengeinstitut, dannes der normalt en betalingsrekvisition til bankens korrespondentbank.
 
Korrespondentbanken foretager overførslen til modtagers bank, hvor pengene indsættes på modtagerens konto.

Alle institutioner, der har et CVR-nummer, skal have en NemKonto, som der udbetales til. De institutioner, der i forbindelse med strukturreformen bliver selvejende, skal dermed også have et CVR-nummer og en NemKonto.

En værge har pligt til at anvise en NemKonto for personer over 18 år, som er under værgemål.

Hovedreglen er, at elektroniske regninger, som er påført leverandørens kontonummer skal betales til det kontonummer eller indbetalingskort, som fremgår af OIOXML-filen eller Tiff-filen.

En sådan udbetaling kan ske enten via NemKonto-systemet som en komplet betaling eller sendes direkte til pengeinstituttet.
Fremgår der ikke noget kontonummer af OIOXML-filen eller Tiff-filen, skal betalingen ske via NemKonto-systemet, hvor virksomhedens CVR-, SE- eller P-nummer kobles med et kontonummer.

Generelt kan det siges, at udbetalinger, der foretages på vegne af en borger, ikke er en offentlig udbetaling og derfor ikke skal indsættes på modtagerens NemKonto.

Ønsker modtageren ikke indbetaling på sin NemKonto, skal myndigheden i stedet udbetale til den konto, som modtageren specificerer.

Eksempler på udbetalinger, der foretages på vegne af en borger og derfor ikke skal sættes ind på modtagers NemKonto, er indbetaling til pensionskasser, husleje og andre typer betalinger, hvor en procentdel af borgerens penge udbetales til en alternativ modtager.

Dette er ofte relevant for borgere under administration. Årsagen, til at denne type betalinger skal udbetales således, er, at udbetalingen sker på vegne af en borger og derfor ikke er en offentlig udbetaling.

Ja, i NemKonto-systemet kan du som sagsbehandler se, hvilken konto udbetalingen er foretaget til. Det gør du ved at søge betalingen på nemkonto.dk.

Det er kun den udbetalende myndighed, der har adgang til at se det kontonummer, som betalingen er foretaget til.

Under betalinger har du mulighed for at søge på de betalinger, som NemKonto har modtaget – både enkeltbetalinger og bundter af betalinger.
Bemærk, at du kun kan se de betalinger fra din egen myndighed, som du har adgang til via din autorisation.
 
Du har mulighed for at søge en bestemt betaling, det kan f.eks. være, at du ønsker at se om en betaling er gennemført (kompletteret), eller du ønsker at standse en betaling. Standsning af en betaling er muligt så længe betalingen ikke er kompletteret og sendt til pengeinstituttet..

Det er kun jer som udbetalende myndighed, der kan identificere, hvilket kontonummer en gennemført betaling er blevet foretaget til, hvilket kan hjælpe borgere eller virksomheder, der ikke kan finde deres udbetaling. Det er derfor vigtigt, at der er minimum én medarbejder i myndigheden, der har en rolleprofil (NKS-Søg-Bet), der giver adgang til at søge betalinger.

Hvis du har problemer med at søge betalinger kan det skyldes, at du ikke har en rolleprofil på myndighedsniveau, der giver dig adgang til at søge betalinger, eller at din rolleprofil på LOS-niveau ikke giver dig adgang til at søge de pågældende betalinger.

Læse mere om rolleprofiler

NemKonto-systemet betyder, at der er tre steder, hvor en betaling kan standses:
1) udbetalingssystemet
2)NemKonto-systemet
3) pengeinstituttet.

En betaling er ofte meget kortvarigt i NemKonto-systemet. En betaling vil derfor som oftest skulle standses i udbetalingssystemet eller i pengeinstituttet. Hvis betalingen ikke figurerer på nemkonto.dk, når du forsøger at finde den frem, er den endnu ikke afsendt fra fagsystemet. Man skal derfor søge efter betalingen i fagsystemet. Hvis betalingen,på nemkonto.dk figurer som ”sendt til pengeinstitut”, skal man søge efter betalingen i pengeinstituttet.

I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at standse betaling i NemKonto-systemet.

Sådan standser du enkelte betalinger:

• Start med at fremsøge de enkelte betalinger, der skal standses. Anvend menuen ”Betalinger”
• Klik på linket ”Søg enkeltbetalinger”
• Indberet søgekriterier til at finde den/de pågældende betalinger. Fx CPR-nummer, betalingsdato, ydelsesart mv.
• Via svarbilledet kan du se detaljer om den enkelte betaling. Når en betaling skal standses, skal du klikke på linket "Vis Detalje"
• Når en betaling har status ”Afventer betaling”, kan du standse betalingen. For at standse betalingen, således at den ikke bliver kompletteret og videresendt til BFC, skal du klikke på knappen ”Stands”

Bemærk, at der øverst på skærmbilledet vises en kvittering for standsningen. Du har mulighed for at få udskrevet en kvittering på papir. Benyt i givet fald linket ”Udskriv kvittering”. Der vil ved standsning af betalingen blive sendt et retursvar 5 til udbetalingssystemet.

Når du efterfølgende søger betalingen frem, kan du se, at status på betalingen har ændret sig. Der vil derefter fremstå som ”Betaling standset”.

Hvis du har problemer med at standse betalinger kan det skyldes, at du ikke har en rolleprofil på myndighedsniveau, der giver dig adgang til at standse betalinger, eller at din rolleprofil på LOS-niveau ikke giver dig adgang til at standse de pågældende betalinger.

Læs mere om rolleprofiler

Myndigheder, der bruger systemet KMD Udbetaling, skal som udgangspunkt ikke standse betalinger i NemKonto-systemet, da betalingerne først afsendes fra KMD Udbetaling umiddelbart inden deadline og derfor bliver sendt videre med det samme. Betalingerne befinder sig således kun i NemKonto-systemet i meget kort tid og skal standses andetsteds.
Myndigheder, der bruger systemet SLS, skal ikke standse betalinger i NemKonto-systemet, men i Jyske Bank eller Danske Bank.

NemKonto-systemet udgør et ekstra led i betalingsflowet fra myndigheden til pengeinstituttet. Det betyder, at der kommer nye frister for afsendelse af betalinger. Du kan se de specifikke frister for afsendelse af betalinger til fagsystemerne i snitfladebeskrivelsen for komplette og ukomplette betalinger.

Se snitfladebeskrivelsen for komplette og ukomplette betalinger

Det er kun de udbetalende myndigheder, der kan identificere, hvilken konto en udbetaling er overført til. Det er derfor jer, borgere og virksomheder henvender sig til, hvis der er en udbetaling, som de ikke har modtaget. du kan finde ud af, hvilken konto pengene er blevet udbetalt til gennem ”Søg betalinger” på nemkonto.dk.

Gør følgende, hvis en borger eller virksomhed ikke har fået sine penge:

Hvis betalingen er kørt igennem jeres system kan du spore betalingen og se, om pengene er overført og til hvilken konto. Du skal have en rolleprofil, der giver dig ret til at spore betalinger, for at kunne udføre denne handling på nemkonto.dk
Kontakt NemKonto Support på tlf. 33 98 00 60, hvis modtageren ikke kan genkende den konto, beløbet er udbetalt til. NemKonto Support hjælper dig videre.
Foretag hurtigst muligt en ny udbetaling til modtageren, hvis I finder ud af, at pengene ikke er overført til hans/hendes konto. Indberet også en ny NemKonto for modtageren, eller bed ham/hende om selv at indberette en ny NemKonto i sin bank.

OBS-betalinger er udbetalinger fra KMD's systemer SOP, BOY og BOS.

Jyske Bank har udviklet en vejledning til hvordan betalingerne, der er kompletteret i NemKonto-systemet og videresendt til Jyske Bank, kan findes og evt. standses i JNE.

Læs vejledning til søgning og standsning af betalinger i JNE

Danske Bank har ligeledes udviklet en vejledning til hvordan betalingerne, der er  kompletteret i Nemkonto-systemet og videresendt til Danske Bank, kan fremsøges og  evt. standses i Business Online.

Læs vejledning til søgning og standsning af betalinger i Business Online 

I KMD Udbetaling kan man søge efter en udbetaling via G651.
Myndigheder der bruger KMD Udbetaling, kan standse en betaling på billede G651. Tidsfristen for sletning på G651 afhænger af den gennemløbstid og det betalingsprincip, man vælger i Enhedsoplysningerne på G645, samt hvornår fagsystemet leverer udbetalinger til KMD Udbetaling.

Som bruger af nemkonto.dk skal du bruge en digital signatur, som kaldes medarbejdersignatur for fx at kunne indberette NemKonti på vegne af borgere, virksomheder og foreninger. Medarbejdersignaturen er gratis at erhverve.

En medarbejdersignatur udstedes således, at den tilhører én medarbejder i én virksomhed. Alle medarbejdere kan få en medarbejdersignatur, men det er kun NemID administratoren i myndigheden, der kan godkende bestillingen. NemID administratorrollen er som udgangspunkt den første medarbejdersignatur, der er oprettet.

Medarbejdersignaturen bruges til at identificere, hvem der bruger NemKonto-systemet. Den digitale signatur er dermed din elektroniske underskrift på nettet. Underskrift med digital signatur er lige så juridisk gyldig som en underskrift på papir.

Hvis du har problemer med at logge på nemkonto.dk med din medarbejdersignatur, skyldes det sandsynligvis, at pc’en ikke har den rette java-version. Java er software, du selv skal downloade og installere på din pc. Du skal som minimum have installeret version 1.4 eller lignende af java for at kunne logge på nemkonto.dk

Din digitale signatur kan også være udløbet. Den er normalt gyldig i to år efter den er blevet installeret. Hvis du er i tvivl kan du altid bestille en ny medarbejdersignatur.

Der er 2 måder hvorpå en NemKonto kan ophøre med at virke fx i forbindelse med dødfald eller konkurs:

1. Den kan blive slutmarkeret i NemKonto-systemet
2. Den kan blive slettet som NemKonto i systemet.

Slutmarkering

Når en konto slutmarkeres er det derefter ikke muligt at udbetale til NemKontoen, men kontoen vil fortsat figurere som NemKonto i NemKonto-systemet. Forsøger man at udbetale til en slutmarkeret konto, vil man få retursvar 7 om, at der ikke findes en NemKonto for vedkommende.

En NemKonto slutmarkeres efter følgende bestemmelser:

• Ved dødsfald slutmarkeres NemKontoen 3 år efter dødsfaldet. Man kan derfor godt udbetale til en afdød borgers NemKonto.
• Ved konkurs af en virksomhed slutmarkeres NemKontoen pr. dekretdato. Det er derfor ikke muligt at udbetale til konkursramte virksomheder via virksomhedens NemKonto.
• Ved en virksomheds ophør slutmarkeres NemKontoen efter 360 dage.
• Ved umyndiggørelse slutmarkeres NemKonto ikke
• Ved udrejse slutmarkeres NemKonto ikke
• I alle tilfælde bliver NemKontoen slettet  5 år efter der senest er anvist en udbetaling til kontoen.

Sletning

Når en NemKonto slettes vil den ophøre med at figurere som NemKonto i NemKonto-systemet. Forsøger man at udbetale til en konto, der er slettet i NemKonto-systemet, vil man få retursvar 7 om, at der ikke findes en NemKonto for vedkommende.

Ovenstående er alene en beskrivelse af, hvordan NemKonto-systemet behandler kontooplysninger ved borgeres død og virksomheders ophør m.v. samt hvilken generel slettefrist, der gælder.

Et administrativt fællesskab er en ordning, hvor flere myndigheder går sammen og lader én enhed administrere på vegne af alle myndighederne.

Tidligere har hver myndighed i et administrativt fællesskab haft egen tilslutningsaftale til NemKonto, med hver sin digitale signatur. Den myndighed (modtagende) der har stået for det administrative fællesskab, har dermed haft rådighed over flere digitale signaturer, én for hver myndighed (afgivende).

Fremover bliver det med den nye tilslutningsaftale således, at de afgivende myndigheder i stedet afgiver en fuldmagt til den modtagende myndighed så denne kan oprette en aftale for hele det administrative fællesskab.