De 4 mest stillede spørgsmål

1. Hvad er NemKonto?

En NemKonto er en helt almindelig konto, som din kunde har i forvejen. Alle udbetalinger fra stat, amt/region og kommuner sker automatisk til den konto, som borgeren eller virksomheden har valgt som sin NemKonto. Det er lovpligtigt for alle borgere og virksomheder at have en NemKonto.

2. Hvilken konto kan man vælge som NemKonto?

Kunden vælger selv, hvilken konto der skal være NemKonto. Kunden behøver ikke eje den konto, som vedkommende ønsker som sin NemKonto.

3. Kan bankerne indberette en anden konto til en specifik ydelse?

I nogle tilfælde ønsker borgeren eller virksomheden at få en bestemt ydelse udbetalt til en anden konto end deres NemKonto. Det hedder en specifik konto. En specifik konto kan kun oprettes hos den udbetalende myndighed, og I skal bede borgeren eller virksomheden henvende sig til denne.

4. Kan man kun indberette eller ændre NemKonti i pengeinstituttet?

Nej. Borgere har også mulighed for at indberette og ændre deres NemKonto på www.nemkonto.dk via selvbetjening. Det kræver at de har NemID eller en digital signatur. Virksomheder kan kun indberette og ændre deres NemKonto i pengeinstituttet.

Gå tilbage