Specifik konto

Du kan få udbetalt en bestemt ydelse fx børnepengene til en anden konto end din NemKonto. Dette kaldes en specifik konto.

Hvad er en specifik konto?

En specifik konto er en konto, der er forskellig fra din NemKonto. Du kan både have en specifik konto og en NemKonto. Din specifikke konto kan oprettes hvis du fx. ønsker en bestemt ydelse fra det offenlige indsat på en anden konto end din NemKonto.

Om specifik konto

Hvis du ønsker at få bestemte udbetalinger fra det offentlige indsat på en anden konto end din NemKonto, skal du kontakte din offentlige myndighed. Det er kun en sagsbehandler i den udbetalende offentlige myndighed, der kan vælge en specifik konto til dig.

Når du først har fået oprettet en specifik konto, kan du via selvbetjening:

  • Ændre kontonummeret på din specifikke konto
  • Se ændringer på din specifikke konto
  • Slette din specifikke konto.

Hvis du sletter din NemKonto

Hvis du har fået oprettet en specifik konto, kan det forekomme, at denne specifikke konto automatisk bliver ophøjet til ny NemKonto, hvis du sletter din "almindelige" NemKonto. Ophøjelsen sker, hvis den specifikke konto ikke er låst for kontoændringer.

En låst konto kan ikke ændres, og kan derfor heller ikke ophøjes til NemKonto. Vil du gerne undgå, at en specifik konto bliver ophøjet til NemKonto i forbindelse med sletningen, kan du inden sletningen kontrollere, om den specifikke konto er låst for kontoændringer eller ej.

Du kan se detaljer om en specifik konto ved at vælge menupunktet "Specifikke konti" når du er logget ind på selvbetjening (Du kan kun se dette menupunkt, hvis du har en eller flere specifikke konti). Hvis du i forbindelse med sletning af din NemKonto får ophøjet en specifik konto til ny NemKonto, og du ikke ønsker at denne skal være NemKonto, kan du slette den igen.

Læs mere om Brug af NemKonto