Skal alle have en NemKonto?
Skal foreninger også have en NemKonto?
Skal offentlige myndigheder og institutioner have en NemKonto?
Skal udlandsdanskere have en NemKonto?
Har alle ret til at få en NemKonto?
Er der nogen sanktioner overfor borgere eller virksomheder uden NemKonto?
Skal selvejende institutioner også udbetale via NemKonto-systemet?
Ja, alle borgere over 18 år, der bor i Danmark og har et CPR-nummer, skal have en NemKonto senest i forbindelse med, at de modtager deres første udbetaling fra det offentlige. Borgere under 18 år, der får udbetalinger fra det offentlige, skal også have en NemKonto.
Det samme gælder alle virksomheder og myndigheder, der har et CVR-nummer eller de få, der kun har SE-nummer. NemKonto-ordningen vedrører således også betalinger mellem offentlige myndigheder.
Fra 1. juli 2006 har foreninger pligt at få et CVR-nummer og en NemKonto, hvis de modtager ydelser eller refusioner fra offentlige myndigheder. Denne pligt følger af Lov om ændring af Lov om offentlige betalinger, som blev vedtaget af Folketinget d. 9. maj 2006.
Foreninger, der har brug for et CVR-nummer, kan selv gratis registrere sig online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på https://erhvervsstyrelsen.dk/. Dette kræver en almindelig digital signatur. I har som myndighed mulighed for at anmode om et CVR-nummer på vegne af en forening, men I har ikke pligt at gøre dette.
Når foreningen er registreret, kan den anvise en NemKonto, som offentlige myndigheder kan anvise fx tilskud til.
Læs mere om foreninger og NemKonto
Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.
Ja, alle offentlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at have en NemKonto, som andre offentlige myndigheder kan udbetale til.
Udlandsdanskere har ikke bopæl i Danmark. De har derfor heller ikke pligt til at have en NemKonto. De har dog mulighed for at indberette en NemKonto, men det er den udbetalende myndighed, der afgør, om den vil benytte NemKontoen , og det kan kun ske med borgerens samtykke.
Ja, alle har i princippet ret til at få oprettet en almindelig hævekonto og dermed en NemKonto, idet bankerne skal have en saglig og individuel begrundelse for at afvise en borger. Et eksempel er truende/anstødelig adfærd, mens det ikke er tilstrækkeligt, at man skylder penge. Hvis borgeren er blevet nægtet en konto bør vedkommende få afslaget skriftligt, da pengeinstitutklagenævnet derefter vil kunne vurdere afslaget.
Der er en meget lille gruppe, der af en eller anden grund ikke kan få oprettet en konto i en bank. De må kontakte den myndighed, som de skal have penge fra. Myndigheden har pligt til at udbetale pengene og kan eventuelt hjælpe med at finde en holdbar løsning på problemet.
Det er myndighedernes pligt at sikre, at alle får deres penge. Sanktionen over for borgere og virksomheder, der ikke har anvist en NemKonto, er kun, at de må acceptere, at udbetalingen kan blive forsinket. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 2
Nogle selvejende institutioner er omfattet af NemKonto-ordningen og skal derfor benytte NemKonto-systemet til udbetalinger. Det afhænger af, om institutionen er omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven, eller hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov. Det må derfor afgøres i det enkelte tilfælde.