Generelt om NemKonto

Hvad er NemKonto?
Hvordan indberetter eller ændrer man sin NemKonto?
Kan to personer have den samme Nemkonto?
Hvad er en specifik konto?
Hvordan indberettes eller ændres en specifik konto?

Gå tilbage til alle spørgsmålskategorier 


Hvad er NemKonto?

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige til borgere og virksomheder bliver overført til deres NemKonto. Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for NemKonto.

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige til borgere og virksomheder bliver overført til deres NemKonto. Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for NemKonto.

Alle borgere og virksomheder i Danmark skal have en NemKonto. En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som man bruger i forvejen. De fleste borgere bruger deres lønkonto som NemKonto. Man skal altså ikke oprette en ny bankkonto.

NemKonto-systemet er en database, som kobler borgerens CPR-nummer eller virksomhedens CVR-, SE eller P-nummer med den bankkonto, som de har valgt, som deres NemKonto.

Til top 


Hvordan indberetter eller ændrer man sin NemKonto?


Den primære indgang for borgere er at ændre og vælge deres NemKonto her på NemKonto.dk under selvbetjening. Virksomheder kan indberette og ændre deres NemKonto er pengeinstitutterne.

For at benytte selvbetjening skal borgeren benytte sit MitID.

Man skal som myndighed også være i stand til at anvise en NemKonti for borgere og virksomheder.

Til top 


Kan to personer have den samme Nemkonto?


Ja, der er ingen krav om, at man skal eje sin NemKonto. Så det er for eksempel muligt at have sin ægtefælles konto eller en fælleskonto som NemKonto.

Til top 


Hvad er en specifik konto?

En specifik konto er en konto, der er forskellig fra borgerens eller virksomhedens NemKonto, hvor specifikke ydelser kan udbetales til. Hvis en borger eller virksomhed beder om at få oprettet en specifik konto, kan du foreslå kontooverførsel som alternativ. Hvis borgeren eller virksomheden fortsat insisterer på at få oprettet en specifik konto, er  I som udbetalende myndighed forpligtet til at oprette en.

Til top 


Hvordan indberettes eller ændres en specifik konto?


Specifikke konti er knyttet til den enkelte myndighed og kan derfor kun oprettes hos den myndighed, som udbetaler den pågældende ydelse. Der er ikke knyttet en aktiveringsprocedure til specifikke konti.
NemKonto-systemet bestemmer på baggrund af ydelsesarten om en betaling skal ske til NemKontoen eller til en specifik konto.

Når den specifikke konto først er anvist, kan borgeren/virksomheden godt selv slette den specifikke konto eller ændre kontonummeret, så den pågældende ydelse går ind på en anden konto.

Myndigheden har dog mulighed for at låse kontoen for ændringer, hvis borgeren/virksomheden ikke skal have mulighed for at ændre eller slette kontonummeret. I så fald skal man låse kontoen, når man anviser den.

Til top