2. Hvilke vilkår gælder for brugen af NemKonto for virksomheder?

Her kan du finde svar på følgende spørgsmål omkring NemKonto for Private Udbetalere:

2.1 Hvordan kan det være, at virksomhederne skal bruge NemKonto-systemet hver gang de har en udbetaling?

2.2 Hvornår må virksomheder udbetale til en NemKonto?

2.3 Hvilke vilkår er gældende for brugen af NemKonto for Private Udbetalere?

2.4 Hvem kan bruge NemKonto for Private Udbetalere?

2.5 Hvad kræver det af en virksomhed at bruge NemKonto-systemet i udbetalingsprocessen?

2.6 Hvordan skal vi forholde os, hvis vi har forespurgt på et NemKonto-nummer, men det viser sig, at vi alligevel ikke har en udbetaling?

2.1 Hvordan kan det være, at virksomhederne skal bruge NemKonto-systemet hver gang de har en udbetaling?

Hver måned skifter næsten 40.000 borgere kontonummer på deres NemKonto. For at bevare troværdigheden til NemKonto-ordningen skal virksomhederne bruge Nemkonto-systemet hver gang de skal foretage en udbetaling. Hermed sikres, at udbetalingerne sker til den rigtige NemKonto.

Tilbage til spørgsmåloversigt

2.2 Hvornår må virksomheder udbetale til en NemKonto?

En virksomhed må først udbetale til en NemKonto, hvis de har adgang til at behandle personnumre, og når de har underrettet modtageren om, at de fremover udbetaler til NemKontoen. Modtageren kan til enhver tid meddele den Private Udbetaler, at han eller hun ikke længere ønsker udbetalinger fra virksomheden indsat på sin NemKonto.

Tilbage til spørgsmåloversigt

2.3 Hvilke vilkår er gældende for brugen af NemKonto for Private Udbetalere?

De private udbetalere skal til enhver tid – overfor Økonomistyrelsen – kunne dokumentere, at virksomheden kun anvender NemKonto-systemet, hvis der er grund til at forvente, at der snarligt kommer et beløb til udbetaling til den pågældende person. Se Lov om offentlige betalinger m.v. §5 a, stk. 4.

Tilbage til spørgsmåloversigt

2.4 Hvem kan bruge NemKonto for Private Udbetalere?

Loven giver mulighed for, at Private Udbetalere kan bruge NemKonto-systemet. Ved Private Udbetalere forstås fysiske og juridiske personer, der foretager udbetalinger. Afgrænsningen af Private Udbetalere i forhold til offentlige myndigheder afgøres af, om udbetaleren er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven eller lovens §12. Se Lov om offentlige betalinger m.v. § 5 a, stk. 2.

Tilbage til spørgsmåloversigt

2.5 Hvad kræver det af en virksomhed at bruge NemKonto-systemet i udbetalingsprocessen?

NemKonto-systemet for Private Udbetalere må bruges, hvis der er givet en forudgående underretning til betalingsmodtageren om, at kommende udbetalinger indsættes på NemKontoen. Underretningen skal opfylde Persondatalovens krav. Herudover kræves det, at virksomhederne har adgang til at behandle personnumre. Denne adgang kan man enten have i forvejen via lovgivning (f.eks. til brug for indberetning til offentlig myndighed) eller ved at have indhentet betalingsmodtagerens samtykke til behandling af vedkommendes personnummer. Se Lov om offentlige betalinger m.v. § 5 a, stk. 4.

Tilbage til spørgsmåloversigt

2.6 Hvordan skal vi forholde os, hvis vi har forespurgt på et NemKonto-nummer, men det viser sig, at vi alligevel ikke har en udbetaling?

Betalingsformidleren må udelukkende sende betalingsmeddelelser til komplettering i NemKonto-systemet i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til en forventet gennemførelse af en betaling til en betalingsmodtager.
Formuleringen "forventet" dækker alle de situationer, hvor den efterfølgende betalingsproces af en eller anden grund ikke kan gennemføres.

Tilbage til spørgsmåloversigt

Til top