1. Generelt om NemKonto for Private Udbetalere
Her kan du finde svar på følgende spørgsmål omkring NemKonto for Private Udbetalere:
1.1 Hvad er fordelene ved NemKonto?
1.2 Hvorfor skal de Private Udbetalere have adgang til at anvende NemKonto?
1.3 Hvem kan optræde i rollen som Privat Betalingsformidler?
1.4 Hvem må virksomhederne udbetale til?
1.1 Hvad er fordelene ved NemKonto?
NemKonto sparer i dag det offentlige for en stor del af det administrative arbejde og de kontante udbetalinger, der er forbundet med at håndtere kontoregistre og kontante/check udbetalinger. Disse fordele får private virksomheder nu også mulighed for at få gavn af.
1.2 Hvorfor skal de Private Udbetalere have adgang til at anvende NemKonto?
NemKonto er succesfuldt implementeret i det offentlige, og det er derfor kun naturligt, at også den private sektor kan høste de effektiviseringsgevinster, som denne digitale løsning giver mulighed for. Folketinget ønsker med NemKonto at udnytte moderne teknologi til at lette den administrative byrde også for Private Udbetalere.
1.3 Hvem kan optræde i rollen som Privat Betalingsformidler?
En Privat Betalingsformidler vil ofte være en der i forvejen håndterer udbetalinger – enten på egne vegne eller på vegne af andre virksomheder. Det vil typisk være lønservice bureauer, forsikrings- og pensionsselskaber eller pengeinstitutter.
1.4 Hvem må virksomhederne udbetale til?
Det vil til enhver tid være muligt for den enkelte betalingsmodtager at fravælge private udbetalinger ved at meddele en Privat Udbetaler, at man ikke ønsker udbetalinger indsat på sin NemKonto. Se Lov om offentlige betalinger m.v. § 5 a, stk. 3.
