11. Hvad er en udbetalende enhed?

Figur der illustrerer udbetalende enheder
Hvad er en udbetalende enhed?
I NemKonto-systemet inddeles myndighederne i udbetalende enheder. Til disse tildeles brugeren rettigheder, så de via nemkonto.dk har adgang til oplysninger om den udbetalende enheds betalinger.
Mindre organisationer kan nøjes med en enkelt udbetalende enhed. Større organisationer har som regel brug for at indskrænke en medarbejders adgang til fx kun at gælde betalinger fra en bestemt afdeling i organisationen. Det kan derfor opdele organisationen i flere udbetalende enheder, som rolleprofilerne (= brugerrettigheder) kan hægtes på.
I NemKonto-systemet oprettes de udbetalende enheder i det såkaldte LOS – derfor kaldes enhederne også LOS-enheder.
For statslige myndigheder svarer de udbetalende enheder til bogføringskredse. Det vil sige, at der i NemKonto-systemet skal være oprettet en LOS-enhed pr. bogføringskreds (se vedlagte eksempel).
Eksempel på en statslig myndighed
Plantedirektoratet er en statslig myndighed, der har ét
CVR-nr. og derfor én NemKonto-aftale. Der er oprettet to
udbetalende enheder, idet de har to
bogføringskredse.
De to bogføringskredse er 36140 –
”Plantedirektoratet”, og 36851 –
”Anlæg m.v.”.
De to udbetalende enheder er derfor oprettet med disse to numre som
kort betegnelse (”kort kaldenavn”) og navnene på
enhederne som lang betegnelse (”langt kaldenavn”).
Eksempel på en anden type myndighed
Arbejdsløshedskassen FOA er ikke en statslig myndighed, og den har ikke nogen bogføringskredse. De har ét CVR-nr., og der er oprettet én NemKonto-aftale. De er én udbetalende enhed, og derfor er der oprettet én enkelt udbetalende enhed, kaldet ”FOA”. Navnet har de valgt både skal være ”Kaldenavn kort” og det lange kaldenavn.
Hvad er LOS?
LOS betyder LinieOrganisations-System.
Systemet understøtter myndighedernes inddeling i udbetalende
enheder – LOS enheder, der udgør et såkaldt
LOS-hierarki. Hierarkiet understøtter muligheden for at
tildele brugerne forskellige rolleprofiler i NemKonto-systemet.
