Alle foreninger skal have et CVR-nummer og en NemKonto
Her kan du læse om de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til foreninger:
Alle foreninger skal have et CVR-nummer
Online CVR-registrering af foreninger
Sådan får en forening et CVR-nummer
Har foreningen problemer med den online CVR-registrering?
Loven omfatter frivillige foreninger
Alle foreninger skal have et CVR-nummer
Fra 1. juli skal alle foreninger, der modtager betalinger fra
det offentlige, have et CVR-nummer og en NemKonto. Det er gratis
for foreninger at få et CVR-nummer på www.webreg.dk.
Når en forening er registreret med et CVR-nummer, kan den
anvise en NemKonto, som offentlige myndigheder kan udbetale fx
tilskud til.
Den udbetalende myndighed har fortsat pligt at til at sikre at
foreningen modtager sine penge. Det gælder også i de
tilfælde, hvor foreningen ikke har en NemKonto.
Online CVR-registrering af foreninger
Foreninger, der har brug for et CVR-nummer, kan selv gratis
registrere sig online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på
www.webreg.dk. Man skal have en digital signatur for at registrere
foreningen online, men den digitale signatur behøver ikke
være knyttet til foreningen. Det kan være en hvilken
som helst digital signatur. Det betyder, at I som udbetalende
myndighed kan foretage CVR-registreringen på vegne af
foreningen, hvis foreningen har problemer med at foretage
CVR-registreringen digitalt. Det er dog op til den enkelte
myndighed at afgøre, om I ønsker at yde foreninger
denne service. Det er ikke muligt at foretage CVR-registreringen
på andre måder end digitalt på
webreg.dk.
Foreningen skal bekræfte deres CVR-registrering en gang om året. På den måde bekræfter den, at den er aktiv. Webreg-systemet sender automatisk en påmindelse, når det er tid at bekræfte CVR-registreringen. Påmindelsen sendes til den eller de e-mail adresse(r), som foreningen opgav ved registreringen. Hvis I foretager CVR-registreringen på foreningens vegne, er det en god ide både at indsætte kommunens og foreningens e-mail, så I er sikre på, at foreningen modtager påmindelsen.
Sådan får en forening et CVR-nummer
- Gå ind på www.webreg.dk (åbnes i nyt vindue) Webreg.dk har åben for registrering af foreninger mellem 7 og 21 på alle ugens dage.
- Vælg "frivillig forening" i kategorien "Lynservice"
- Log på med digital signatur. Hvis der er flere forskellige digitale signaturer installeret på din pc, vil du blive bedt om at vælge den digitale signatur, som du vil logge på med. Marker denne signatur på listen, og vælg knappen ”OK”.
- Registrer foreningens oplysninger
Herefter vil der blive afsendt en kvittering for registreringen til den e-mail adresse, som foreningen har registreret. Der vil også blive afsendt en skriftlig bekræftelse på foreningens registrering til den postadresse, som er blevet angivet som foreningens kontaktadresse.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har på webreg.dk lavet en spørgsmål og svar om registrering af frivillinge foreninger.
Se spørgsmål og svar om registrering af frivillige foreninger
Har du problemer med den online CVR-registrering?
Hvis foreningen har problemer med at logge ind på
webreg.dk , skyldes det sandsynligvis, at foreningens pc ikke
har den rette java-version. Java er software, foreningen
selv kan downloade og installere på pc'en.
Download Java her (åbnes i
nyt vindue)
Kuvertfyld til foreninger
Det er den udbetalende myndighed, der har kontakten til den enkelte forening og der er derfor udarbejdet et kuvertfyld, som I kan vedlægge eventuelle skrivelser til jeres lokale foreninger. Kuvertfyldet findes både i et pdf-format, der er lay outet og i et word-format, der kan tilpasses jeres myndighed.
Se kuvertfyld til foreninger (pdf-fil, åbnes i nyt vindue)
Se kuvertfyld til foreninger (word-fil, åbnes i nyt vindue)
Loven omfatter frivillige foreninger
Loven omfatter frivillige foreninger og ikke foreninger, der
pligtmæssigt skal registreres, såsom
andelsboligforeninger. Disse foreninger er i forvejen forpligtet
til at have et CVR-nummer. Der er forskel på hvordan man
får et CVR-nr som en frivillig forening og som en forening,
der pligtmæssigt skal registreres.
Læs
mere om frivillige foreninger
Læs lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (åbnes i nyt vindue)
