9. Begrebsforklaringer
Her kan du finde forklaringer på nogle af de begreber, der bruges i forbindelse med NemKonto:
KSP/CICS: KSP/CICS er det sikkerhedsadministrationssystem hos KMD, hvor brugerne af login-delen af www.nemkonto.dk oprettes.
Komplettering: Komplettering er den proces, hvor en betaling påføres modtagerens NemKonto-nummer. Komplettering er den funktion, som NemKonto-Systemet udfylder.
Komplet betaling: En komplet betaling er en udbetaling, hvor myndigheden selv har påsat kontonummeret. Betalingen sendes dermed direkte gennem NemKonto-Systemet. Et eksempel på en komplet betaling er en faktura, hvor af leverandørens kontonummer fremgår.
LOS-enhed: LOS står for Linie
Organisations System og er det system, der bruges til at
identificere den administrative enhed inden for myndigheden, der
afsender betalingen.
LOS-hierarkiet i NemKonto-Systemet angiver altså de betalende
enheder (for staten, bogføringskredse), hvortil brugerne
tildeles rettigheder til forskellige funktioner og indgange til at
se forskellige informationer vedrørende udbetalinger.
LRA: LRA står for Lokal Registrerings Autoritet og er en administrator-rolle, der kræves for, at myndigheden kan udstede medarbejdercertifikater til de relevante medarbejdere og for at administrere dem internt i myndigheden. LRA skal oprettes hos TDC.
Myndighedsnummer: Entydig identifikation af en myndighed i NemKonto-Systemet, der bl.a. benyttes af LOS og KSP / CICS.
OIOXML: OIO står for Offentlig Information Online og XML står for eXtensible Markup Language. OIOXML er det tekniske format, som der benyttes til at udveksles betalingsinformation i NemKonto-Systemet.
P-nummer: P-nr. er en forkortelse for Produktionsnummer, som er registreringen i CVR af virksomhedens forskellige geografiske lokaliteter (produktionsenheder)
Snitflade: For at myndighedernes systemer kan udveksle informationer med NemKonto-Systemet, skal systemerne først tilpasses hinanden, så der er enighed om, hvilke data der skal udveksles systemerne imellem, samt hvilket indhold og form data skal have. Det er i snitfladen, at data udveksles.
SE-nummer: SE er en forkortelse for Stamregister over Erhvervsdrivende. SE-nummeret er virksomhedens registrering af administrative enheder hos Told og Skat
Specifik konto: Betegnelsen for en konto, hvortil de offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af en specifik ydelse til borgere og virksomheder, f.eks. børnebidrag eller pension.
SSN-nummer: SSN-nr. er serienummeret på medarbejdercertifikatet, dvs. den digitale signatur, som den pågældende medarbejder skal bruge for at få adgang til login-delen af www.nemkonto.dk og bruges i KSP/CICS til at identificere den pågældende medarbejders rolleprofil, dvs. hvilke handlinger medarbejderen kan foretage i NemKonto-Systemet.
SWIFT-kode: Forkortelse for Societé Worldwide International Fonds Transfer. SWIFT er en organisation som varetager udvekslingen af internationale betalinger. SWIFT-koden er en unik bogstavkode, som alle banker har, og som identificerer den enkelte bank.
Udbetalende enhed: En betegnelse for en administrativ enhed i den offentlige myndighed, der står for en given udbetaling.
Ukomplet betaling: En ukomplet betaling er en udbetaling, hvor myndigheden har påsat et CPR-nr, CVR-nr, SE-nr eller et P-nr. I NemKonto-Systemet bliver kontonummeret til det pågældende CPR-nr, CVR-nr, SE-nr eller et P-nr påsat betalingen og derefter sendt til myndighedens pengeinstitut.
Ydelsesart: Betegnelse, der anvendes for de
forskellige typer af ydelser, som de offentlige myndigheder
udbetaler til borgere / virksomheder, f.eks. boligsikring eller
dagpenge.
