KMD tilbyder NemStart-konsulenthjælp

Alle offentlige myndigheder, der foretager udbetalinger, skal tilsluttes NemKonto-systemet. .

I den forbindelse er der en række spørgsmål der trænger sig på. Hvordan får du og din myndighed NemKonto til at passe ind i jeres dagligdag? Hvordan sikrer I jer, at NemKonto fra første dag udnyttes smartest og får I udnyttet de effektiviseringspotentialer, der er til stede ved indførelsen af NemKonto?

For at understøtte myndighedernes justering af arbejdsgange, tilbyder KMD en ½-dags "on the spot"-konsulenthjælp hos den enkelte myndighed, hvor udvalgte dele af arbejdsprocesserne kan gennemgås på din arbejdsplads sammen med dine kollegaer.

Der vil selvfølgelig også være mulighed for at aftale skræddersyet konsulentbistand.

Indholdet af konsulenthjælpen

KMD's ½-dags konsulenthjælp, der er prissat til 6.400 kr., skal hjælpe dig med at få overblik over de systemer og de ydelser, som ændringerne berører. Følgende områder vil blive gennemgået:

  • Ændring af arbejdsgange, så det er muligt at afvikle betalinger via NemKontoSystemet, og indberette NemKonti for borgere og virksomheder, der henvender sig.
  • Ændring af betalingsvejene, så de er klar til at afsende betalinger til NemKontoSystemet.
  • Ændring af blanketter m.m. hvor borgere og virksomheder angiver kontonumre.
  • Information til borgerne i forbindelse med indførelsen af NemKonto.

Derudover skal en række mindre opgaver løftes. F.eks. skal der indgås en tilslutningsaftale, og det skal aftales med myndighedens bank, at betalinger fremover tilsendes via NemKonto.

KMD har til opgaven nedsat et hold af erfarne management-konsulenter, der står klar til at hjælpe dig. Er du interesseret, kan du kontakte Nemkonto Support på 44 60 63 68, som vil kunne formidle en managementkonsulent.

Til top