6. Retursvar
Der er 6 forskellige retursvar, man kan modtage af NemKonto-systemet. De knytter sig til de forskellige trin, som betalingen passerer i NemKonto-systemet og ud til myndighedens pengeinstitut. Disse retursvar vil blive gennemgået nedenfor. Retursvar 0,1 & 2 er kun relevant for dataleverandøren og vil derfor ikke blive gennemgået her. Information om disse retursvar kan findes i snitfladebeskrivelsen.
6.1 Retursvar 7: Fejl ved komplettering
6.2 Retursvar 8: Modtaget af pengeinstituttet
6.3 Retursvar 9: Fejl i pengeinstituttet
6.1 Retursvar 7: Fejl ved komplettering
Retursvar 7 forekommer, hvis kreditor ikke har en NemKonto eller en specifik konto, og betalingen derfor ikke kunne påsættes et kontonummer i NemKonto-systemet. Retursvaret sendes som XML, men myndigheden kan også bede om at få retursvaret sendt i papirform.
Når NemKonto-systemet ikke har en konto, afhænger den videre behandling af betalingen af, om jeres myndighed i tilslutningsaftalen har valgt:
- At betalingen udbetales direkte som check, eller
- At betalingen overføres til en fejlkonto, eller
- At betalingen afvises og genudbetaling overlades til myndigheden.
Bemærk, at det er myndighedens ansvar at sørge for at genudbetale til borgeren/virksomheden, hvis I har valgt det sidste alternativ.
Hvis myndigheden har valgt check-alternativet, kan der
være tilfælde, hvor NemKonto mangler adresseoplysninger
på kreditor. I så fald afvises betalingen, og det er
myndighedens ansvar at sørge for genudbetaling. Disse
afvisninger fremgår af retursvaret.
Hvis det ikke har været muligt at identificere anden
årsag til fejlen, vil fejlteksten indikere, hvad der sker med
betalingen. Teksten vil derfor være forskellig alt efter
hvilket af følgende valg, man har foretaget:
Har man valgt check, kan følgende tekst forekomme:
- Bankcheck anvendes: Det betyder, at betalingen er blevet udbetalt som check til borgeren eller virksomheden.
- Ikke valid adresse til check: Det betyder, at det ikke har
været muligt at sende checken til borgeren eller
virksomheden. Efter denne tekst vil der normalt stå, hvad
årsagen er til dette på baggrund af
informationer fra CVR- og CPR-registeret.
6.2 Retursvar 8: Modtaget af pengeinstituttet
Retursvar 8 er en bekræftelse på, at NemKonto-systemet kunne komplettere betalingen, og at betalingen er blevet videresendt og modtaget af myndighedens pengeinstitut. Retursvar 8 kræver altså ingen handlinger, men kan bruges til at få bekræftet, at betalingen er gået godt i NemKonto-systemet.
Af papirudgaven af retursvar 8 fremgår modtagerens CPR-,
CVR-, SE- eller P-nummer, og til hvilken konto udbetalingen er
sket. Oplysningerne om kontonummeret skal man for eksempel bruge,
når borgere og virksomheder henvender sig, fordi de ikke
mener at have fået deres udbetaling.
Du kan også finde denne oplysning ved at søge på
betalingen på nemkonto.dk
6.3 Retursvar 9: Fejl i pengeinstituttet
Retursvar 9 forekommer, når myndighedens pengeinstitut finder en fejl i betalingen. Det kan for eksempel skyldes, at myndighedens udbetalingskonto er overtrukket, eller at der mangler en aftale med pengeinstituttet om, at myndigheden benytter den pågældende udbetalingskonto til udbetalinger via NemKonto-systemet.
Retursvar 9 kan også forekomme, hvis kreditors konto er
lukket. Det sker dog kun, hvis kreditor har samme pengeinstitut som
debitor (myndigheden).
Når man får et retursvar 9, skal man foretage sig
følgende:
- Identificere borgeren eller virksomheden ud fra betalings-ID.
- Hvis fejlen vedrører jeres udbetalingskonto, vil retursvar 9 forekomme på alle betalinger. I skal derfor undersøge, om den konto, I bruger til udbetalingen, er registeret som udbetalingskonto, og om I har anført det korrekte PI-aftalenummer på betalingerne.
- Hvis fejlen er hos modtageren, skal I kontakte borgeren eller virksomheden og henstille til, at der bliver indberettet en korrekt NemKonto.
- Sørge for, at borgeren eller virksomheden får genudbetalt udbetalingen.
