8. Hvordan behandler NemKonto-systemet kontooplysninger ved dødsfald, konkurs eller lign.?
Der er 2 måder hvorpå en NemKonto kan ophøre med at virke: Den kan blive slutmarkeret i NemKonto-systemet eller den kan blive slettet som NemKonto i systemet.
Når en konto slutmarkeres er det derefter ikke muligt at udbetale til NemKontoen, men kontoen vil fortsat figurere som NemKonto i NemKonto-systemet. Forsøger man at udbetale til en slutmarkeret konto, vil man få retursvar 7 om, at der ikke findes en NemKonto for vedkommende.
En NemKonto slutmarkeres efter følgende bestemmelser:
- Ved dødsfald slutmarkeres NemKontoen 3 år efter dødsfaldet. Man kan derfor godt udbetale til en afdød borgers NemKonto.
- Ved konkurs slutmarkeres NemKontoen pr. dekretdato. Det er derfor ikke muligt at udbetale til konkursboer via borgerens eller virksomhedens NemKonto.
- Ved en virksomheds ophør slutmarkeres NemKontoen efter 6 måneder.
- Ved umyndiggørelse slutmarkeres NemKonto ikke
- Ved udrejse slutmarkeres NemKonto ikke
I alle tilfælde bliver NemKontoen slettet 5 år efter der senest er anvist en udbetaling til kontoen.
Når en NemKonto slettes vil den ophøre med at figurere som NemKonto i NemKonto-systemet. Forsøger man at udbetale til en konto, der er slettet i NemKonto-systemet, vil man få retursvar 7 om, at der ikke findes en NemKonto for vedkommende.
Ovenstående er alene en beskrivelse af, hvordan
NemKonto-systemet behandler kontooplysninger ved borgeres
død og virksomheders ophør m.v. samt hvilken generel
slettefrist, der gælder.
