4. Udbetalinger
Her kan du finde svar på følgende spørgsmål omkring NemKonto:
4.1 Hvordan udbetaler man til virksomheder med mange underliggende enheder?
4.2 Hvordan udbetaler man til foreninger?
4.3 Hvordan udbetaler man til personer, der ikke har et CPR-nummer?
4.4 Hvordan udbetaler man til udlandet?
4.5 Hvordan udbetaler man til selvejende institutioner?
4.6 Hvordan udbetaler man til værge/overformynderi?
4.7 Skal leverandørbetalinger ske via virksomhedens CVR-nummer?
4.8 Hvordan håndteres udbetalinger på vegne af borgere?
4.1 Hvordan udbetaler man til virksomheder med mange underliggende enheder?
Der kan udbetales til en virksomhed via virksomhedens CVR-, SE- elle P-numre. Der kan derfor udbetales til underliggende enheder via denne enheds P-nummer.
KMD-udbetaling håndterer P-numre dog undtaget Dagpenge.
4.2 Hvordan udbetaler man til foreninger?
Foreninger, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder,
har fra 1. juli 2007 pligt til at have et CVR-nummer og en
NemKonto. Fra 1. marts 2006 er det gratis for foreninger at oprette
et CVR-nummer.
Den udbetalende myndighed har dog fortsat pligt til at sikre, at
foreningerne modtager deres udbetaling. Det betyder, at myndigheden
ikke kan tilbageholde en udbetaling, selvom foreningen ikke har en
NemKonto, men foreningen risikerer en forsinket betaling.
4.3 Hvordan udbetaler man til personer, der ikke har et CPR-nummer?
Udbetalinger kan ske som komplette betalinger, dvs. en betaling hvor borgerens kontonummer påsættes betalingen.
4.4 Hvordan udbetaler man til udlandet?
En betaling til en NemKonto eller en specifik konto i et udenlandsk pengeinstitut vil altid ske i form af en konto-til-konto overførsel. Derfor er det afgørende at have korrekt kendskab til den bankkonto, som pengene skal overføres til.
Selve afviklingen af betalinger til udlandet beror på den indgåede aftale mellem den udbetalende offentlige myndighed og dennes betalingsformidlende pengeinstitut.
Der findes ikke en oversigt over det sæt af aftaler, der måtte foreligge om betalingsafviklingen. Derfor er kun de mere generelle principper for betalingsafvikling beskrevet herunder.
- Opmærksomheden henledes på, at det - på grund af veksling og fremsendelse af penge - normalt tager længere tid at overføre penge fra den offentlige myndigheds bankkonto til modtagerens bankkonto i udlandet, end det tager at overføre penge til bankkonti i danske pengeinstitutter. Der er hjemmel til denne forsinkelse i Ændring af lov om offentlige betalinger § 2a.
- Ved overførsel til en udenlandsk NemKonto eller specifik konto vil det altid være modtageren, der betaler et eventuelt overførselsgebyr.
- Det forudsættes, at myndighedens bankforbindelse tilvejebringer den valuta, som det udbetalte beløb ønskes anvist i.
Når en offentlig myndighed via NemKonto-systemet sender en
anmodning om en betaling til myndighedens betalingsafviklende
pengeinstitut, dannes der normalt en betalingsrekvisition til
bankens korrespondentbank.
Korrespondentbanken foretager overførslen til modtagers
bank, hvor pengene indsættes på modtagerens konto.
4.5 Hvordan udbetaler man til selvejende institutioner?
Alle institutioner, der har et CVR-nummer, skal have en NemKonto, som der udbetales til. De institutioner, der i forbindelse med strukturreformen bliver selvejende, skal dermed også have et CVR-nummer og en NemKonto.
4.6 Hvordan udbetaler man til værge/overformynderi?
En værge har pligt til at anvise en NemKonto for personer over 18 år, som er under værgemål.
4.7 Skal leverandørbetalinger ske via virksomhedens CVR-nummer?
Hovedreglen er, at elektroniske regninger, som er
påført leverandørens kontonummer skal betales
til det kontonummer eller indbetalingskort, som fremgår af
OIOXML-filen eller Tiff-filen.
En sådan udbetaling kan ske enten via NemKonto-systemet som
en komplet betaling eller sendes direkte til
pengeinstituttet.
Fremgår der ikke noget kontonummer af OIOXML-filen eller
Tiff-filen, skal betalingen ske via NemKonto-systemet, hvor
virksomhedens CVR-, SE- eller P-nummer kobles med et
kontonummer.
4.8 Hvordan håndteres udbetalinger på vegne af borgere?
Generelt kan det siges, at udbetalinger, der foretages på vegne af en borger, ikke er en offentlig udbetaling og derfor ikke skal indsættes på modtagerens NemKonto.
Ønsker modtageren ikke indbetaling på sin NemKonto, skal myndigheden i stedet udbetale til den konto, som modtageren specificerer.
Eksempler på udbetalinger, der foretages på vegne af en borger og derfor ikke skal sættes ind på modtagers NemKonto, er indbetaling til pensionskasser, husleje og andre typer betalinger, hvor en procentdel af borgerens penge udbetales til en alternativ modtager.
Dette er ofte relevant for borgere under administration. Årsagen, til at denne type betalinger skal udbetales således, er, at udbetalingen sker på vegne af en borger og derfor ikke er en offentlig udbetaling.
