Spørgsmål og svar om NemKonto
Her kan du finde svar på følgende spørgsmål omkring NemKonto:
Hvilke fordele er der ved NemKonto?
Hvordan indberetter eller ændrer man virksomhedens NemKonto?
Hvad kan virksomheden med en digital signatur på nemkonto.dk?
Kan virksomheder oprette flere NemKonti?
Hvordan påvirkes elektronisk fakturering af NemKonto?
Kan min virksomheds og min personlige Nemkonto være den samme?
Kan en bestemt ydelse blive indbetalt på en anden konto end min virksomheds NemKonto?
Er min virksomheds kontonummer og kontooplysninger beskyttet?
Hvad er NemKonto?
NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal overføre penge til din virksomhed. Det er en helt almindelig bankkonto, som virksomheden har i forvejen, og som det offentlige normalt bruger til at udbetale penge til.
Alle virksomheder i Danmark har pligt at have en NemKonto tilknyttet deres CVR-nummer, som det offentlige kan bruge til at udbetale ydelser og refusioner.
Virksomheder, der har flere forskellige bankkonti, bestemmer selv, hvilken af dem, der skal være virksomhedens NemKonto. Virksomhederne skal altså ikke oprette en ny bankkonto.
Hvilke fordele er der ved NemKonto?
Alle offentlige myndigheder bruger virksomhedens NemKonto, når de skal udbetale penge til virksomheden. Der er derfor mange fordele ved NemKonto:
- I skal kun angive og ændre jeres kontooplysninger én gang i banken – så kan alle myndigheder foretage udbetalinger til jeres NemKonto med det samme.
- I slipper for at gå i banken for at indløse checks fra det offentlige.
- Der bliver færre fejludbetalinger.
- De offentlige myndigheder sparer tid og penge, fordi de skal bruge mindre tid på at opdatere kontooplysninger.
Hvordan indberetter eller ændrer man virksomhedens NemKonto?
I kan altid ændre virksomhedens NemKonto. Det gør I ved at kontakte jeres pengeinstitut. Hvis I skifter bank, skal I også skifte NemKonto. Jeres nye bank kan sørge for at ændre jeres NemKonto.
Hvad kan virksomheden med en digital signatur på nemkonto.dk?
Virksomheder kan ikke indberette eller ændre deres NemKonto på nemkonto.dk. Men virksomhederne kan altid se, hvilken konto, der er registreret som NemKonto på nemkonto.dk.
Virksomheder, der ønsker adgang til at se deres NemKonto via nemkonto.dk, skal benytte et medarbejdercertifikat med administratorrettigheder. Dette certifikat kaldes LRA (Lokal Registrerings Autoritet)
Hvis virksomheden allerede har medarbejdercertifikater, er LRA certifikatet normalt det første certifikat, der blev udstedt.
Virk.dk har lavet en spørgsmål og svar om digital signatur for virksomheder:
Se spørgsmål og svar om digital signatur
Kan virksomheder oprette flere NemKonti?
NemKonto-systemet bruger virksomhedens CVR-, SE- eller P-nummer som identifikation, når en myndighed foretager en udbetaling til virksomhedens NemKonto.
Virksomheder, der har flere SE- og P-numre, kan indberette en NemKonto for hvert enkelt SE- og P-nummer, hvis de ønsker det. Det kan de gøre i deres bank.
Det er i øjeblikket ikke alle betalinger, som kan udbetales til et P-nummer. Hvis du ønsker en udbetaling til en NemKonto på P-nummer niveau, skal du kontakte den udbetalende myndighed og forhøre dig om mulighederne for dette. Der er den offentlige myndighed, der afgør, om en udbetaling kan ske med P-nummer som udbetalingsidentifikation.
Hvordan påvirkes elektronisk fakturering af NemKonto?
Elektronisk fakturering påvirkes ikke af NemKonto. Mange virksomheder har offentlige kunder, og de får fortsat deres tilgodehavende udbetalt til den konto, som de angiver på deres e-faktura til myndigheden.
Hvis virksomheden ikke har oplyst et kontonummer eller et FI-kreditor nummer på e-fakturaen, vil beløbet dog blive overført til virksomhedens NemKonto.
Kan min virksomheds og personlige NemKonto være den samme?
Ja, der er ingen krav om, at man skal eje sin NemKonto. Det
betyder, at din virksomheds NemKonto ikke behøver at
være registreret som en virksomhedskonto, men kan være
privatejet.
Tilbage til
spørgsmåloversigt
Kan en bestemt ydelse blive indbetalt på en anden konto end min virksomheds NemKonto?
I nogle tilfælde vil en virksomhed gerne have en bestemt ydelse udbetalt til en anden konto end virksomhedens NemKonto. Det hedder en specifik konto. Virksomheder, der ønsker en specifik konto, skal kontakte den udbetalende myndighed. Den kan ikke indberettes i virksomhedens pengeinstitut.
Hvordan skal foreninger forholde sig til NemKonto?
Foreninger, der modtager betalinger fra en offentlig myndighed, skal fra 1. juli 2006 have et CVR-nummer og en NemKonto. Når foreningen er registreret, kan den anvise en NemKonto, som offentlige myndigheder kan anvise fx tilskud til.
Foreninger, der har brug for et CVR-nummer, kan selv registrere sig online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.webreg.dk
Du kan læse mere om foreninger og NemKonto her:
Læs lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (åbnes i nyt vindue)
Få et
CVR-nr (åbnes i nyt vindue)
Er min virksomheds kontonummer og kontooplysninger beskyttet?
De offentlige myndigheder kan kun overføre penge til din NemKonto. De kan hverken trække penge på kontoen eller se kontobevægelser og de har ikke direkte adgang til at se dit kontonummer.
