Alle borgere har en NemKonto
Din NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder
bruger, når de skal udbetale penge til dig. Det er en helt
almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen.
Økonomistyrelsen er ansvarlig for NemKonto.
Hvor kan jeg se min NemKonto?
Er du i tvivl om hvilken af dine konti, der er tilknyttet NemKonto, kan du se det ved at:
- Logge på nemkonto.dk med din Digitale Signatur. Her vil du have mulighed for at se og ændre din NemKonto www.nemkonto.dk
- Logge på din netbank. I de fleste netbanker vil det fremgå hvilken konto, der er din NemKonto, og du vil også have mulighed for at skifte til en anden konto.
- Henvende dig hos din bank og få oplyst hvilken konto, der er tilknyttet NemKonto
- Du har også mulighed for at kontakte NemKonto Support
på tlf. 4460 6368. Her skal du dog være opmærksom
på, at supporten af sikkerhedsmæssige årsager
ikke kan oplyse de sidste fire cifre i dit
kontonummer.
Jeg har ikke modtaget mine penge
Der kan være flere grunde til, at du ikke har modtaget dine penge:
- Pengene er udbetalt til en anden af dine konti
- Du har ikke en NemKonto
Alle offentlige myndigheder er tilsluttet NemKonto-systemet
Er du i tvivl, om din udbetaling kommer fra en offentlig myndighed, kan du kontakte NemKonto Support på telefon 44 60 63 68 eller mail:
Har du flere spørgsmål?
Se
spørgsmål og svar om NemKonto
Du kan også kontakte NemKonto Support, hvis du ikke finder
svar på dit spørgsmål. Telefon: 44 60 63 68
– alle dage mellem 7-23. E-mail: support@nemkonto.dk
