Lov om offentlige betalinger
Indførelsen af NemKonto er en del af Lov om offentlige betalinger m.v., vedtaget 27. december 2003.
Som følge af loven skal personer over 18 år og virksomheder oplyse, hvilken konto i deres pengeinstitut der skal være deres NemKonto, og som altså bliver den konto, en offentlig myndighed kan udbetale til.
Bekendtgørelse om NemKonto-ordningen
Bekendtgørelsen om Nemkonto-ordningen trådte i kraft 14. maj 2005. I bekendtgørelsen fastsættes blandt andet de nærmere rettigheder og pligter for modtagere af beløb fra offentlige myndigheder og for de myndigheder, der udbetaler via NemKonto.
Herudover fastlægges også regler for de øvrige aktører, der er i berøring med NemKonto-systemet.
Bekendtgørelsen udmønter de bestemmelser i lov 1203 om offentlige betalinger m.v., der handler om NemKonto og sætter bestemmelserne i kraft. Den har nr. 316 af 6. april 2005 og kan læses på Retsinfos hjemmeside.
Læs bekendtgørelsen på retsinfo.dk
Tidsplan
NemKonto trådte i kraft 7. november 2005. Indførelsen af NemKonto fulgte denne tidsplan:
Tidsplanen som PDF-fil(åbnes i nyt vindue)
