Udlændinge og NemKonto

Alle udlændinge med et CPR-nummer skal have en NemKonto

Read about NemKonto for foreigners here (This will open a new window in your internetbrowser)

Er du udlænding, bosat i Danmark, og har du et CPR-nummer, skal du som udgangspunkt have en NemKonto. Udbetalinger fra det offentlige sker i Danmark via NemKonto. Det kan fx være børnepenge, feriepenge eller overskydende skat.

Din NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder, herunder Feriekonto, SU, Skatteforvaltningen mv. udbetaler penge til. Det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen. Du vælger selv hvilken af dine bankkonti, som du ønsker at benytte som din NemKonto. 

Hvis du forventer at modtage penge fra offentlige myndigheder, skal du vælge en NemKonto før den første udbetaling. Det kan du gøre her på nemkonto.dk ved at logge ind på selvbetjening med dit MitID, eller du kan bede din bank om at gøre det for dig.

Læs mere om Brug af NemKonto