Generelt om NemKonto og virksomheder

Hvad er NemKonto?
Hvilke fordele er der ved NemKonto?
Hvordan indberetter eller ændrer man virksomhedens NemKonto?
Hvad kan virksomheden med en digital signatur på nemkonto.dk?
Kan virksomheder oprette flere NemKonti?
Hvordan påvirkes elektronisk fakturering af NemKonto?
Kan min virksomheds og personlige NemKonto være den samme?
Kan en bestemt ydelse blive indbetalt på en anden konto end min virksomheds NemKonto?
Hvordan skal foreninger forholde sig til NemKonto?
Er min virksomheds kontonummer og kontooplysninger beskyttet?
Hvordan får man bekræftet, at en konto er markeret som NemKonto?

Gå tilbage


Hvad er NemKonto?

NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal overføre penge til din virksomhed. Det er en helt almindelig erhvervskonto, som virksomheden har i forvejen, og som det offentlige normalt bruger til at udbetale penge til..

Alle virksomheder i Danmark har pligt at have en NemKonto tilknyttet deres CVR-nummer, som det offentlige kan bruge til at udbetale ydelser og refusioner.
NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til borgeres og virksomheders konto via deres CPR- eller CVR-nr. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler borgerens CPR-nr. eller virksomhedens CVR-nr. med den bankkonto, som de har valgt som deres NemKonto.

Til top 


Hvilke fordele er der ved NemKonto?

Alle offentlige myndigheder bruger virksomhedens NemKonto, når de skal udbetale penge til virksomheden. Der er derfor mange fordele ved NemKonto:

  • I skal kun angive og ændre jeres kontooplysninger én gang i banken – så kan alle myndigheder foretage udbetalinger til jeres NemKonto med det samme. 
  • Når I logger ind på selvbetjening kan I se hvilken konto der er valgt til virksomhedens NemKonto.
  • Der bliver færre fejludbetalinger. 
  • De offentlige myndigheder sparer tid og penge, fordi de skal bruge mindre tid på at opdatere kontooplysninger.

Til top


Hvordan indberetter eller ændrer man virksomhedens NemKonto?

Når I for første gang skal indberette en NemKonto, så kontakter I jeres pengeinstitut. Herefter kan I kan altid se virksomhedens NemKonto via en selvbetjeningsløsning her på NemKonto.dk. Det eneste det kræver er MitID Erhverv. Der er kun tale om en se-adgang. Hvis I skifter pengeinstitut, skal I også huske at ændre jeres virksomheds NemKonto, og her kontakter I jeres bank, og beder dem indberette en NemKonto. 

Til top


Hvad kan virksomheden med en digital signatur på nemkonto.dk?

Virksomheder, der ønsker adgang til at se deres NemKonto via nemkonto.dk, skal benytte en medarbejdersignatur. Det er ikke muligt at bruge løsningen MitID Privat til Erhverv i forbindelse med NemKonto.

Til top


Kan virksomheder oprette flere NemKonti?

NemKonto-systemet bruger virksomhedens CVR-, SE- eller P-nummer som identifikation, når en myndighed foretager en udbetaling til virksomhedens NemKonto.
Virksomheder, der har flere SE- og P-numre, kan indberette en NemKonto for hvert enkelt SE- og P-nummer, hvis de ønsker det. Det kan de gøre i deres bank.

Det er i øjeblikket ikke alle betalinger, som kan udbetales til et P-nummer. Hvis du ønsker en udbetaling til en NemKonto på P-nummer niveau, skal du kontakte den udbetalende myndighed og forhøre dig om mulighederne for dette.

Der er den offentlige myndighed, der afgør, om en udbetaling kan ske med P-nummer som udbetalingsidentifikation.

Til top


Hvordan påvirkes elektronisk fakturering af NemKonto?

Elektronisk fakturering påvirkes ikke af NemKonto. Mange virksomheder har offentlige kunder, og de får fortsat deres tilgodehavende udbetalt til den konto, som de angiver på deres e-faktura til myndigheden.

Hvis virksomheden ikke har oplyst et kontonummer eller et FI-kreditor nummer på e-fakturaen, vil beløbet dog blive overført til virksomhedens NemKonto.

Til top


Kan min virksomheds og personlige NemKonto være den samme?

For enkeltmandsvirksomheder er der ingen krav om, at virksomheden skal eje sin NemKonto. Det betyder, at din virksomheds NemKonto ikke behøver at være registreret som en virksomhedskonto, men kan være privatejet. Det er dog pengeinstituttet der afgør, om de vil tillade, at en virksomhed benytter en privatejet bankkonto. Flere banker ser et problem i at køre erhvervsøkonomi over en privat konto. Årsagen til dette er, at der er forskellige rettigheder for henholdsvis private konti og erhvervskonti i forhold til f.eks. hvidvask og forsikring.

Flere banker kræver derfor, at der oprettes en erhvervskonto.

Med hensyn til andre typer virksomheder bør du kontakte dit pengeinstitut.

Til top


Kan en bestemt ydelse blive indbetalt på en anden konto end min virksomheds NemKonto?

I nogle tilfælde vil en virksomhed gerne have en bestemt ydelse udbetalt til en anden konto end virksomhedens NemKonto. Det hedder en specifik konto. Virksomheder, der ønsker en specifik konto, skal kontakte den udbetalende myndighed. Den kan ikke indberettes i virksomhedens pengeinstitut.

Til top


Hvordan skal foreninger forholde sig til NemKonto?

Foreninger, der modtager betalinger fra en offentlig myndighed, skal have et CVR-nummer og en NemKonto. Når foreningen er registreret, kan den anvise en NemKonto i deres pengeinstitut, som offentlige myndigheder kan indbetale på fx tilskud til.
Foreninger, der har brug for et CVR-nummer, kan selv registrere sig online hos Erhvervsstyrelsen.
Læs mere om foreninger og NemKonto

Til top


Er min virksomheds kontonummer og kontooplysninger beskyttet?

De offentlige myndigheder kan kun overføre penge til din NemKonto. De kan hverken trække penge på kontoen eller se kontobevægelser, og de har ikke direkte adgang til at se dit kontonummer.

Til top



Hvordan får man bekræftet, at en konto er markeret som NemKonto?

Der er på nuværende tidspunkt ikke automatisk synkronisering mellem pengeinstitutternes systemer og NemKonto-systemet. Der kan derfor være enkelte tilfælde, hvor en konto er registreret som NemKonto i bankernes system, men ikke i NemKonto-systemet. Der arbejdes på en løsning.

Hvis der er tvivl om hvilken konto, der er registreret som borgerens eller virksomhedens NemKonto, kan man kontakte NemKonto Support på telefon 33 98 00 60. Hvis borgeren eller virksomheden har en MitID eller MitID Erhverv, kan de selv se hvilken konto, der er registreret som deres NemKonto på nemkonto.dk.

Til top