NemKonto og NemID

Få et Nemt overblik over Nemfamilien

Er du Nemforvirret?

NemKonto, NemID, NemLog-in, NemSMS. Nemfamilien har vokset sig stor, og det kan være sin sag at holde styr på, hvad der er hvad. Med denne lille guide får du Nemt overblik.

Din NemKonto er den konto, som du har valgt, at det offentlige kan indsætte penge på. Det kan være løn, SU, overskydende skat eller feriepenge. Din NemKonto kan være din forbrugs-, budget eller en helt 3. Konto. Det er Digitaliseringsstyrelsen der er ansvarlig for NemKonto.
Læs mere om NemKonto for borgere

Din NemID er din digitale signatur. Det er din personlige elektroniske nøgle til det offentlige samt en række private virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen. Det er Digitaliserngsstyrelsen, der er ansvarlig for NemID.
Læs mere om NemID

NemLog-in er din dør til en række offentlige selvbetjeningsløsninger. For at åbne den skal du bruge din personlige elektroniske nøgle, som er din NemID. Med NemLog-in nøjes du med én indgangsdør. Uanset om du vil se din skattemappe, flytte adresse eller ændre den konto, din Nemkonto benytter. Det er Skat der er ansvarlig for NemLog-in.
Læs mere om NemLogin

NemSMS er det seneste nye medlem af Nemfamilien. Med NemSMS kan du modtage smser fra det offentlige, hvis du f.eks. vil huskes på en aftale med en offentlig myndighed. Du skal selv oplyse dit mobilnummer, hvis du vil modtage NemSMS’er.
Læs mere om NemSMS på borger.dk